DAFI Tuesday: Lovlig markedsføring på sociale medier

29. november, 2016
09:00
Design Society, Frederiksholms Kanal 30-C, 1220 København K

Hvad siger loven, når du markedsfører din virksomhed på de sociale medier? Bliv klædt ordentligt på til den nye markedsføringslov, der træder i kraft fra juli 2017.

Den 29. november stiller DAFI Tuesday skarpt på markedsføringslovgivningen. Frank Bøggild guider dig igennem gråzonen af markedsføringslovgivning, og hvad den betyder i praksis, så du kan begå dig lovligt på de sociale medier. Han vil blandt andet komme ind på følgende områder inden for lovgivningen:

  • Hvad gælder om skjult reklame, blogging og vildledning?
  • Hvornår må du vise andres varemærker og gøre brug af persondata?
  • Hvornår gælder danske regler?
  • Hvad er ulovlig spam på fx Facebook?

Foredragsholder
Frank Bøggild er partner og ansvarlig for markedsføringsretten i advokatfirmaet Kromann Reumert. Frank har beskæftiget sig med markedsføringsret i over 20 år og er medforfatter til bogen ”markedsføringsloven”, der er en kommenteret gennemgang af lovens bestemmelser.

Praktisk

  • Den 29. november kl. 9-10 Design Society, Frederiksholms Kanal 30-C, 1220 København K (eventlokalet)
  • Tilmelding til rsvp@danishfashioninstitute.dk senest den 24. november (husk at oplyse navn, virksomhed, CVR nr. og titlen på DAFI Tuesday’en)
  • Det er gratis at deltage, forudsat virksomheden besvarer det eftersendte spørgeskema