Min historie

Foredragsrækken Min Historie, hvor stærke profiler i modebranchen deler ud af deres viden og erfaringer, har nu eksisteret som fast begivenhed i Danish Fashion Institute i mere end seks år og er stadig lige populær hos både branchen samt studerende ved designskolerne og CBS.

Tidligere har blandt andre Rikke Baumgarten og Helle Hestehave fra Baum und Pferdgarten, Silas Adler og Jacob Kampp Berliner fra Soulland, Uffe Buchard og Kim Grenaa fra GrenaaBuchard og designer Peter Jensen fortalt deres spændende historier ved arrangementet.